GRATIS SCREENING
FIND UD AF HVAD DU KAN OPNÅ

Find din nye personlige træner

Har du nogle særlige ønsker og mål for din træning? Så kan det være, du skal anskaffe dig en personlig træner, som kan hjælpe dig i den rigtige retning. Det er fantastisk at have en kompetent og erfaren fagperson ved sin side, når man gerne vil træne effektivt og leve sundt. Her kan en personlig træner både være din støtte, din sparringspartner og den, der presser og udfordrer dig, så du kan opnå dine mål.

Så snart du har taget beslutningen om at få en personlig træner, er du allerede nået langt! Næste skridt er, at finde den personlige træner der passer til dig. Først om fremmest skal du være klar over, hvad dit mål er, og hvad du ønsker at få ud af det at have en personlig træner.

Hos Træningsstudiet har vi ansat mange forskellige personlige trænere – alle med hver deres styrker og særlige kompetencer. Nogle har speciale i vægttab, mens andre er målrettet mod muskelopbygning. Det kan også være, du har brug for en personlig træner, der er specialiseret i smerter eller en, som har en stor indsigt i det mentale aspekt af træning. Alle vores medarbejdere er uddannede og professionelle, så du kan være sikker på at få den allerbedste vejledning, uanset hvem du vælger.

Når du skal vælge din nye personlige træner, er det en god ide at starte med at blive klar over, hvad dine udfordringer er, samt hvad du ønsker at opnå med din træning. Dernæst kan du tage et kig i vores kartotek af trænere, læse mere om dem samt kontakte dem direkte her. Sammen kan i tage en samtale og tilrettelægge et personligt træningsprogram til dig.

Hvorfor vælge en personlig træner?

Der er mange fordele ved at få personlig træning. Måske ved du ikke, hvordan du skal bruge de forskellige maskiner, når du møder op i træningscentret alene. Eller måske ved du ikke, hvordan du skal sammensætte øvelser eller udvælge vægte, som passer til din krop og udfordrer den tilpas. Er det tilfældet, kan det være, at personlig træning er noget for dig. Med en personlig træner får du blandt andet:

• Samtale og sparring med en dygtige og veluddannet træner.
• Hjælp til at blive klar over dine mål og drømme med din træning.
• Opbakning og motivation til at passe din træning, så du kan nå dine mål.
• Et skræddersyet træningsprogram, som passer personligt til dig.
• Løbende vejledning og tilpasning af dit personlige træningsprogram.

Kombiner personlig træning med kostvejledning

Der er flere gode grunde til at kombinere din personlige træning med kostvejledning. En sund og nærende kost med den rette mængde og fordeling af kalorier er en essentiel del af din træning. Hvis du ønsker at opnå dine mål og arbejde effektivt med din træning, er det på ingen måde ligegyldigt, hvad du spiser. Måske du er i tvivl om, hvor meget du skal spise, når du begynder at træne mere regelmæssigt og fokuseret. Eller måske du er i tvivl om hvor meget protein, kroppen har brug for.

Det kan være vanskeligt at finde rundt i. Derfor er flere af vores personlige trænere også uddannede kostvejledere. Hos Træningsstudiet kan du derfor få et kombineret kost- og træningsforløb, som er skræddersyet specifikt til dine behov og udfordringer.

Personlige trænere i Aarhus, Viby og Hasselager

Hos Træningsstudiet tilbyder vi personlig træning i både Aarhus, Viby og Hasselager. Det foregår i Fitness X, hvor der er alt, hvad vi skal bruge for, at du kan komme godt i gang og få en god træning gang på gang. Se her hvilke centre, vi udbyder personlig træning i og find en i nærheden af dig. Husk desuden, at vi har et supergodt tilbud, hvor du kan dele træningsforløbet med din ven og kun betale for én. Det betyder, at I kan træne sammen og motivere hinanden til halv pris!

Vores glade kunder siger

“For mig har forløbet hos dig gjort at jeg har kunne nå det mål jeg havde sat mig selv. At tabe mig og komme i mærkbar bedre form. Jeg er rigtig glad for resultatet – når jeg ser mig selv i spejlet? Der er en kæmpe mærkbar forskel. Jeg er “lettere”, i bedre form og “gladere” for min krop nu. Jeg vil til en hver tid anbefale andre, et forløb hos dig. (Har jeg allerede gjort)”

Louise, fra fødsel til fit - 26 kg. lettere

Rikke viste sig at være et yderst motiverende, inspirerende og humør-smittende menneske at være omkring. Jeg var fra første møde tryg ved hende og hendes kompetence, og hun havde en helt særlig evne til at møde mig i øjenhøjde og med lydhørhed. Dette resulterede også i en dybere snak omkring muligheder, ønsker og håb – ting som jeg ikke selv havde turde at definere, eller overhovedet at overveje

"Sofie" - Inspirerende, stærk og glad

Rasmus kom med et mål om at få mere energi, tabe lidt overflødige kilo og få struktur på sin træning. Efter 16 uger tog vi en ny måling, 10 kg. smidt, energien er skyhøj, livsglæden tilbage og et helt nyt menneske har set dagens lys. Rasmus har sendt 2 af sine venner på samme kurs, de er nu i gang med deres rejse.

Rasmus, 28 - Selvstændig